Categories
Atlas

Leder: De Kvalificerende lag

LEDER

DE KVALIFICERENDE LAG

Hvad gør en roman god? Et essay? En boganmeldelse? Almindeligvis ville man svare noget i retning af, at det kræver en dygtig skribent med en original og kreativ pen, den slags. Men det svarer stadig ikke helt på spørgsmålet om, hvad der helt konkret gør tekster gode. Hvilke vilkår, der skal være til stede, for at en roman, et essay eller en boganmeldelse bliver værd at læse. Et bud er, at kompetente tekster naturligvis kræver kompetente forfattere, men at de i ligeså høj grad afhænger af kompetent redigering. Gode tekster har brug for dedaktører, der tør stille de ubekvemme spørgsmål til den, redaktører, der kan se de uklarheder, mangler, overflødigheder, tekstens afsender ikke selv kan se. Det kvalificerende lag, redaktører på forlag og i mediehuse udgør, er altså essentielt for at bevare og højne kvaliteten af det, der bliver udgivet.

Det er ingen hemmelighed, at den teknologiske udvikling i det 21. århundrede har sat forlags- og mediebranchen under pres. Nye teknologier har skabt nye markedsvilkår, og det smitter uundgåeligt af på det indhold, der bliver produceret. En leder i det amerikanske magasin N+1 rammer hovedet på sømmet i sin analyse af den amerikanske bogbranche i Amazon-æraen anno 2020: »Der er stadig mange redaktører, der redigerer, og redigerer godt, men de arbejder i et modsætningsforhold til deres arbejdsgivere, der primært opfatter redaktører som værdifulde, når de opsporer på for-  hånd givne salgssucceser. Det er i virkeligheden en gammel tendens, der blot bliver kraftigt accelereret i denne aggressivt merkantile æra.«

Noget tyder simpelthen på, at redaktørernes kvalificerende lag er under angreb. I en tid, hvor teknologigiganter underløber mediers og forlagshuses vante salgs- og markedsføringsmodeller, bliver redaktører i stigende grad omdannet til en slags ”succes-spejdere”. Som N+1-lederen tørt konstaterer efter en oplistning af en række nyudgivelser fra nogle af USAs største forlagsgiganter: »Prosaen i mange af disse bøger tyder på, at forlagene ikke længere redigerer.«

Situationen i Danmark er langtfra ligeså desperat som i USA, hvor markedets logikker ofte har langt større vægt end de fleste andre steder i verden. Men det hænder alligevel oftere og oftere, at anmeldere herhjemme klager over, at bøgerne er dårligt redigerede, dårligt korrekturlæste, for sjuskede simpelthen. Derudover vælter det for tiden frem med kendte mennesker, der får udgivet bøger på de største forlag, tilsyneladende blot fordi de er kendte. Det virker indimellem, som om jagten på de ”på forhånd givne salgssucceser” også er sat ind hertillands. Samtidig er det tydeligt, at mediehuse under nettets krav om flere klik og højere hastighed har tendens til at prioritere flere korte og hurtigt producerede artikler, fordi en polemisk caféanmeldelse på 1000 anslag kan skaffe ligeså mange klik og ligeså megen værdifuld SoMe-rotation som et grundigt portræt på 25.000 anslag. 

I grunden virker det lidt kontraintuitivt, at forlag og medier opfører sig sådan. Læsere af romaner, digte, essays og kulturkritik er vel ikke blevet mindre krævende med tiden? Her på magasinet mærker vi blandt vore læsere en tydelig sult efter indhold, der har været en, to, tre, gerne endnu flere ture gennem redaktørernes kvalificerende lag. Tekster, der har været vendt, drejet og diskuteret – og er blevet bedre af det. Læsere er kvalitetsbevidste, læsere gider ikke hurtigt produceret, dårligt skrevet webindhold. Og de gider heller ikke dårligt skrevne, uredigerede bøger. I den forstand er vi optimistiske: læserne skal nok forstå at kræve det, de ønsker. Det giver et håb om, at de kvalificerende lag nok skal overleve fremtidens markedsgørelse af litteraturen og journalistikken. Måske er det på tide at begynde at værdsætte dem lidt mere.

I al ydmyghed synes vi, at Jacob Skyggebjergs reportage i dette nummer, er et eksempel på et sådant grundigt stykke arbejde. Drevet af nysgerrighed meldte forfatteren sig ind i Stram Kurs under en opdigtet identitet og tog til partiets såkaldte rigskongres på Christiansborg. Resultat er en lang og medrivende tekst, der både er en slags psykologisk undersøgelse af partiets leder og et portræt af den besynderlige flok, der udgør partiets medlemmer. Den er ikke polemisk og alene dens længde gør, at den ikke er skabt til internettet. Men vi er ret sikre på, at den har et erkendelsespotentiale, der er større end 10.000 Groft sagt-klummer tilsammen.